Markedsføringsplan

Mange virksomheder, der kaster sig ud i online markedsføring for første gang glemmer at opstille nogle mål og kriterier for, hvad de vil opnå med deres online markedsføring. Det er vigtigt, at man inden man går i gang, sørger for at lægge en plan for, hvad man ønsker at få ud af sin markedsføring. Flere besøgende til sin hjemmeside? Flere salg? Øget brandkendskab? Flere opkald? Flere udfyldte kontaktformularer? Uanset hvad man ønsker er det vigtigt, at man sporer sig ind på, hvad det endelige mål er. Det gør, at man kan planlægge sine tiltag i markedsføringen, opstille delmål for de indsatser, man laver og derved hele tiden følge med i, om markedsføringen er på rette kurs.

Hvor skal jeg starte?

Det vigtigste er, som nævnt ovenfor, at finde ud af, hvad det overordnede mål er. Samtidig skal man også finde ud af, hvad de økonomiske rammer skal være og hvem målgruppen er. Der findes flere medier at markedsføre sig på, og afhængigt af hvad målet er, har hver platform sine styrker og svagheder. Derfor er det også vigtigt at finde ud af, hvem målgruppen er inden man kaster sig over online markedsføring.

Platforme:

Her kommer en meget kort beskrivelse af de forskellige kanaler og hvad de kan bruges til.

Søgemaskineoptimering (SEO):

SEO er en langsigtet investering, da det handler om, at man skal sørge for at Google hele tiden kan læse din side nemt og ubesværet. Samtidig handler det også om, at man bliver fundet på de rigtige søgeord, og her handler det rigtigt meget om både indhold på siden (tekst, billeder, video) samt interne og eksterne links og at din side er hurtig og nem at overskue.

Derfor kan SEO godt være en meget langsigtet investering afhængigt af hvilke(t) søgeord, du gerne vil findes på. I nogle tilfælde kan man snakke op til 12 måneder før man kommer ind på side 1, hvis det er et bredt søgeord med meget konkurrence.

Facebook:

Facebook er berygtet for at være et ”pause”-medie, hvor man skal ramme en potentiel kunde mellem kattevideoer, statusopdateringer fra venner og alt muligt andet underholdning. De fleste sidder ikke og kigger på Facebook når de leder efter et produkt, så her skal man skabe et behov hos den potentielle kunde, fremfor at kunne afhjælpe et behov, når der bliver søgt på f.eks. Google. Dermed ikke sagt, at Facebook ikke kan være en fremragende salgskanal, for det kan det helt sikkert. Man skal bare være opmærksom på, at det ikke er sikkert, at de potentielle kunder er i ”købe-mode”.

Google Ads:

Google Ads er ligesom SEO noget, som kobler sig på Google og deres søgemaskine. Modsat SEO kan Google Ads være en kortsigtet strategi, fordi man kan blive vist med det samme i de øverste resultater på side 1. Det sker dog kun, hvis man har gjort sit arbejde ordentligt og man også er klar over, at nogle søgeord kan være dyre at blive klikket på.

Ved Google Ads er den potentielle kunde allerede i ”købe-mode” fordi de er ude og søge efter et produkt, en service eller en ydelse, som du måske kan hjælpe kunden med. Det betyder også, at det er vigtigt, at man er skarp i sit budskab så den potentielle kunde ikke er i tvivl om, hvad der bliver solgt og hvorfor, de skal købe hos dig.

I Google Ads har man også mulighed for at opsætte kampagner, der ”forfølger” kunderne efter de har været inde og kigge på din hjemmeside, en bestemt landingsside, eller et bestemt produkt, for at holde de potentielle kunder ved ilden.

Der er mange muligheder i Google Ads, men man skal være opmærksom på, at man betaler for den trafik, der kommer ind til hjemmesiden.

Bing Ads:

Bing er et lidt overset medie, fordi der ikke er så mange, der bruger søgemaskinen mere. Dog skal man ikke undervurdere Bing, da Bing stadigvæk har op mod 10% af alle søgninger i Danmark. Mange af de personer, som bruger Bing er enten dem, der ikke har nogen interesse i nettet og IT og/eller de ældre generationer.

Så hvis disse er i målgruppen, er det også vigtigt, at man overvejer at bruge Bing Ads. Der er lavet en god integration fra Bing til Google Ads så man kan importere alt fra Google Ads til Bing Ads, og strukturen er den samme på Bing Ads kontoen som på Google Ads kontoen.

Der findes mange andre platforme, som kan være lige så vigtige for din virksomhed som de ovennævnte. Det vigtigste er, at man sørger for at kunne se statistikker på de tiltag, man bruger så man kan slukke, tænde, skrue op eller ned afhængigt af, om tiltagende giver det ønskede afkast eller ej. Her er Google Analytics et fantastisk redskab til at binde trådene sammen.

Konklusion

  • Sørg for at gennemgå hvad formålet med markedsføringen er. Opsæt nogle KPI (Key Performance Indicators) som f.eks. ROI, antal henvendelser, prisen pr. henvendelse, etc., så man kan følge med i, om markedsføringen bevæger sig i en positiv retning eller ej.
  • Vær sikker på hvor stort budget, der skal afsættes til disse tiltag og sørg for at holde in mente, at for langt de fleste giver det ikke overskud fra dag 1. Derfor er det vigtigt at tænke over, hvor meget man har råd til at ”miste” før markedsføringen skal begynde at give overskud.
  • Gør op med dig selv, hvilken målgruppe der er tale om og hvilke medier, de bruger, og brug disse medier.
  • Giv det en chance! Der vil være tidspunkter, hvor man ønsker at stoppe det hele efter en uge, fordi man kan se, at der ikke er kommet nogle positive resultater ind, men husk der i nogle tilfælde kan gå 2-3 måneder før det begynder at give reelt overskud.

Uanset hvilket firma man har og hvilken branche man befinder sig i, vil der i langt de fleste tilfælde være dage og tidspunkter, hvor det er bedst at blive vist og tidspunkter, hvor der ikke er nogen grund til det.

Sælger man f.eks. børnetøj er der ikke meget salg i at blive vist mellem klokken 16:00 og 20:00. Her bliver børnene hentet, der skal ordnes indkøb, aftensmad, laves lektier, etc. Det betyder også, at der her ikke er tid til at kigge på nyt børnetøj. Når børnene er lagt i seng er der derimod mere tid til at kigge på børnetøj, så derfor vil et godt tidspunkt at blive vist være mellem 20:00 og 23:00/24:00.

Så i dette tilfælde er der ingen grund til at blive vist, når der alligevel ikke er nogen, der har tid og overskud til at købe børnetøj i det tidsrum.

For at finde ud af hvilket tidspunkt på dagen eller hvilke dage, der er mest salg, vælger man den kampagne man vil kigge nærmere på. Hvis det bare er generelt for hele kontoen undlader man at vælge en kampagne. Dernæst klikker man på ”Rapporter” i øverste højre hjørne, vælger ”Foruddefinerede rapporter (Dimensioner)”, ”Tidspunkt”, og vælger derefter enten ”Ugedag” eller ”Tidspunkt på dagen”.

Når man har gjort dette får man en tabel (i dette tilfælde ”Tidspunkt på dagen”), hvor man kan se statistikkerne for hvert timetal i løbet af døgnet. Her kigger vi på 30 dages data og det er tydeligt at se, at de tidsrum, der er bedst konvertering er mellem 7:00 og 12:00 (man kan argumentere for 9:00 til 12:00) og igen fra 15:00 til 21:00. Det betyder også, at det klart ville være smartest at målrette mod disse tidspunkter på døgnet og eventuelt overveje at slukke i de andre tidsrum.

Sørger man for ikke at annoncerer i de tidsrum, man alligevel ikke får nogle konverteringer, kan man igen reducere mængden af irrelevant trafik. Jo mere irrelevant trafik, man får sorteret fra, des større er sandsynligheden for, at det daglige budget holder længere og giver den korrekte trafik til siden.

Når du har fundet ud af, hvilket tidsrum/hvilken dag på ugen, du har de bedste salgstal, skal du ind og have lavet annonceplanlægningen om for at sikre, at du rammer de rigtige tidspunkter og ikke annoncerer i de tidsrum, hvor du ikke har nogle konverteringer.

Først vælger du den kampagne, som det handler om, vælger annonceplanlægning og vælger enten blyanten eller ”Rediger annonceplanlægning”.

Når det er gjort kommer der en dialogboks op, hvor du kan tilføje ved at klikke ”Tilføj”. Her er der flere valgmuligheder: Du kan både vælge specifikke ugedage og tidsintervallet på dem. Du kan også vælge Mandag-fredag som ovenstående, og du kan vælge ”alle dage”.

I ovenstående tilfælde har jeg taget udgangspunkt i de tidsintervaller jeg viste tidligere og har sørget for, at det kun er mandag-fredag mellem 7:00 og 12:00 samt mellem 15:00 og 21:00 annoncerne bliver vist. De tidsrum jeg ikke har valgt ser Google Ads som værende fordi der ikke skal annonceres her. Derfor vil annoncerne automatisk blive ”slukket” i disse tidsintervaller.

Når man er færdig med at tilføje intervaller klikker man på ”Gem” og du vil nu i oversigten med de vandrette bjælker kunne se, hvad du har valgt, som vist nedenfor:

Her kan man også, hvis man ved der er et af de valgte intervaller, der er bedre end det andet, lave automatiske budjusteringer i de valgte tidsrum.

Ovenfor ses der et eksempel, hvor Google Ads automatisk justerer mine bud op med 20% hver mandag mellem 7:00 og 12:00 og sænker det med 50% mandag mellem 15:00 og 21:00, samt tirsdag mellem 07:00 og 12:00. Dette kan justeres som man ønsker det ud fra de data, man har fundet i rapporten.

Jo mere man sørger for at gøre det specifikt ud fra de data man finder, des større er sandsynligheden for, at man får de klik ind på siden, som har størst sandsynlighed for at give salg.

Søgetermer

En af de største syndere når det kommer til, at der bliver brugt en masse penge på kontoen uden salg, er irrelevant trafik. I mange tilfælde vil der, uanset hvilke søgeord man bruger, være irrelevant trafik. Det kan f.eks. være dem, der søger på ”gratis (dit søgeord)” eller ”brugt (dit søgeord)”. I langt de fleste tilfælde gives produkter og ydelser ikke væk gratis, og sælger man brugte ting er det som oftest i fora for brugte ting.

Mange annoncører tænker slet ikke over, hvor meget det kan løbe op i, ikke jævnligt at sortere irrelevant trafik fra. I nogle af de grelle tilfælde har jeg oplevet, at op mod 80% af det daglige budget er blevet brugt på irrelevant trafik.

Der er to måder at sørge for at få det frasorteret:

  1. Lav en liste over de ord, du på forhånd ved, at du ikke vil findes på og læg dem ind på en negativ søgeordsliste, som du tilknytter dine kampagner.
  2. Den metode, som jeg har fokus på her: Gennemgang af dine søgetermer

For at finde dine søgetermer for en given kampagne klikker du først på den kampagne, du vil kigge på. Hvis du ønsker at kigge på alle kampagner på én gang behøver du ikke at vælge en kampagne.

Dernæst finder du ”søgeord” og vælger den. Efter dette finder du Drop-down menuen øverst til højre, hvor der står søgetermer. Når du klikker på denne vælger du igen ”Søgetermer”.

Her får du en liste over de søgeord, du er blevet fundet på, som du ikke har lavet decideret målretning mod. I ovenstående tilfælde er denne virksomhed, af forskellige grunde, ikke interesseret i at blive fundet på ordet ”Aeropress” eller andre afarter af dette søgeord. Derfor er der sat flueben ud for de to ord. For at sørge for, at man ikke bliver fundet på disse igen, skal de tilføjes som negative søgeord. Dette gøres ved at klikke på ”Tilføj som negativt søgeord”.

Herefter får du en liste over de søgeord, du har valgt som negative søgeord, og hvilken kampagne og annoncegruppe, de befinder sig i. Her får du valget mellem at fjerne dem fra enten kampagnen, de er fundet i, annoncegruppen, de er fundet i, eller tilføje den til din liste over negative søgeord. Her handler det om, hvad der giver mest mening for dig som virksomhed. I dette tilfælde skal de bare fjernes helt, så de bliver tilknyttet en liste med negative søgeord, som er tilknyttet hele kontoen. Hvis man ”kun” udelukker på kampagneniveau eller annoncegruppeniveau her, kan man risikere at søgeordene bliver fundet i andre kampagner eller annoncegrupper. Derfor ville man i dette tilfælde tilføje til en liste over negative søgeord, der er tilknyttet hele kontoen.

Når man har besluttet sig for, hvad der giver mest mening ift. udelukkelse af søgeordet, klikker man ”Gem” så man ikke bliver fundet på den præcise søgning mere.

Jeg foreslår altid, at når man starter en ny kampagne kigger man søgetermer for denne kampagne så ofte som hver/hver anden dag. Når kampagnen har kørt i en rum tid kan man godt gøre det sjældnere.

Det vigtigste er, at det bliver gjort og at der bliver taget stilling til de søgninger, man er blevet fundet på.

    Lad os tage en uforpligtende snak

    Du er velkommen til at ringe eller skrive til os på nedenstående. Så kan vi enten tage en samtale eller et møde ansigt til ansigt om jeres behov. Selvfølgelig ganske uforpligtende.
    Telefon: 42 33 64 24
    E-mail: kontakt@advedia.dk

    Tilmeld dig nyhedsbrev

    Tilmeld dig nyhedsbrevet og få relevante nyheder i din indbakke. Intet salg, kun tips, gode råd og vejledning

    Kontaktinformation
    42 33 64 24
    info@advedia.dk
    Kontaktinformation
    Persillehaven 47
    5320 Agedrup
    Advedia.dk
    Hos Advedia går vi ind for den personlige relation, og en tæt dialog om dine ønsker. Vi går ind for ærlig rådgivning med et ønske om at hjælpe dig med at vækste din virksomhed. Vores succes forudsætter, at du har succes. Så lad os sammen skabe succes!
    caret-up